Pensionist i små doser

Det er sjovt at holde fri fra sit arbejde, men trist hvis man havde fri hele tiden, mener Ole Larsen. Han er 68 år, arbejder som sygeplejerske 32 timer om ugen og er ellers pensionist.

”Jeg er kisteheldig,” fastslår Ole Larsen med strålende øjne og går straks i gang med at argumentere for den påstand. Kort fortalt handler det om den rette blanding af et udfordrende og meningsfuldt job, dejlige kolleger, nedsat tid samt kræfter, økonomi og tid til at løbe, cykle, læse og rejse. Det er kombinationen af 32 timers arbejdsuge og delpension, der opfylder hans ønsker til seniortilværelsen. ”Det er skønt at holde fri, men jo kun fordi jeg ellers arbejder. Havde jeg fri hele tiden, tror jeg, det var svært at fylde mit liv med indhold,” siger Ole. Det er ikke, fordi han mangler interesser. Han løber, cykler, læser bøger og har blik for spændende tilbud på Folkeuniversitetet. Og så er der vennerne. ”Men jeg kan ikke se, at det kan erstatte et arbejde, hvor jeg kan gøre en forskel for mennesker, der har brug for det.”

Fortsat fra forsiden

35 år på fuld tid

Ole blev uddannet sygeplejerske i 1980 og har arbejdet 11 år på Bispebjerg Hospital og siden 1991 på Frederiksberg Hospital. Han kunne derfor se tilbage på 35 års fuldtidsarbejde som sygeplejerske, da han fyldte 65 og havde mulighed for at sætte punktum for arbejdslivet. Men hverken dengang eller nu tre år senere, har han den mindste lyst til at stoppe. For ham hører det med til en god hverdag at gå på arbejde, og han kan ikke se sig selv som pensionist. ”En sidste arbejdsdag står for mig som noget meget trist,” siger Ole og tilføjer, at det ud over glæden ved faget og kollegerne sikkert også skyldes, at han har et job, som han selv har været med til at udvikle. ”På Frederiksberg Hospital har jeg været involveret i at skabe en udgående akutfunktion, hvor vi kan tage ud til patienterne, i stedet for at de skal komme til os på Akut Modtageafsnit. Det er et udfordrende job, hvor vi samarbejder med praktiserende læger, hjemmepleje, plejehjem og andre. Det er ikke fysisk hårdt med tunge løft, men det byder hele tiden på nye typer patienter og nye situationer, hvor jeg kan trække på mange års erfaring.” siger Ole.

Ejerskab til sit arbejde

Han mener selv, at hans medvirken til at udvikle den særlige funktion, sammen med en fortid som tillidsmand, gør det endnu vanskeligere for ham at forlade jobbet. ”Jeg har fået en slags ejerskab til mit arbejde,” siger han, der ud over ture i den røde akutbil også har vagter i hospitalets akutte modtagelse. ”Det er godt at være sammen med de unge kolleger i det daglige. Vi får snakket om mangt og meget, og det er da med til at holde mig i gang, når de skubber lidt til mig også rent teknologisk,” siger han og peger på en smartphone. ”Det gør, at jeg kan deltage i debatten, og det forhindrer, at jeg ender i ren gammelmandssnak og sygner hen.”

Kunne se guleroden

Økonomien er dog også en vigtig grund til, at Ole har valgt delpension. Han har altid været interesseret i privatøkonomi og haft sans for at overskue tal. Som mangeårig delegeret i PKA har han også indsigt i pension, og ret tidligt begyndte han at regne på, hvordan fremtidsudsigterne var. ”Jeg kunne straks se guleroden ved at nøjes med delpension,” fortæller Ole, der på bundlinjen kunne se frem til både ATP, folkepension og arbejdsløn, samtidig med at han kunne gå ned i arbejdstid og få det dækket af sin pension. Han er også så heldig at have let ved at få sammenhængende fridage i vagtplanen, så han kan realisere sine rejseplaner. Seks gange om året har han pakket kufferten til nye oplevelser i blandt andet Nordkorea, med den transibiriske jernbane, i Japan, Hongkong eller Italien. Nogle gange med en god rejsekammerat, andre gange på egen hånd.

Vil fortsætte efter de 70 år

”Og jeg føler mig som en vinder. Jeg har fået præcis det liv, jeg gerne vil have, og jeg kan ikke ønske mig mere,” siger han. Og så måske alligevel. Frederiksberg Hospital er under afvikling, og det har da trukket lidt dystre skyer over Oles fremtidsudsigter. Lige indtil han for nylig hørte, at den udgående akutfunktion nok flytter den røde bil og kontoret til et andet hospital. ”Så kan jeg forhåbentlig fortsætte i mit job også efter, at jeg er fyldt 70.”